Kæmpe eksplosion antænder fem biler: Gerningsmand efterlyst

Den 26. januar 2023 stod op til fem biler i flammer på Rønnebærparken i Roskilde. Her havde en ukendt gerningsmand sat ild til bilerne. Nu offentliggør Midt- og Vestsjællands Politi videoovervågningen fra parkeringspladsen. Politiet beder borgerne om hjælp, så man kan pågribe gerningsmanden.

Det skriver politiet på sin facebookside.

“Den mistænkte brugte sandsynligvis brændbare væsker, som efter antændelse ”eksploderede” i en større ildkugle mod brandstifteren, der kan have pådraget sig forbrændinger i tøjet, på kroppen eller i ansigtet”, står der i opslaget.

Presse-fotos.dk var til stede efter branden, hvor billeder viser de store skader, som bilerne er blevet udsat for:

BILBRAND I ROSKILDE: BREDTE SIG FRA DEN ENE BIL TIL DE NÆSTE

Eksplosionen har resulteret i, at to trailere også udbrændte sammen med de fem biler.

Politiet kan kontaktes på 114.