Et stort drama har netop udspillet sig ved Gudenåen, hvor en personbil med et ældre par kørte i vandet og druknede. Til alt held kom en ung mand til undsætning
Tirsdag eftermiddag kort efter klokken 13.00 har Midt- og Vestjyllands Politi sammen med øvrigt redningsmandskab modtaget en anmeldelse om et tilsyneladende alvorligt solouheld ved Truust Gade i Fårvang.
Her var et ældre par i deres personbil kørt af vejen og direkte ned i Gudenåen, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Til alt held var en ung mand i nærheden og klar til at hjælpe, fortæller Presse-fotos.dks udsendte, som har været i kontakt med personer på stedet.
“De siger, at det er to ældre mennesker, der er kørt i åen. Da bilen lander i vandet, flyder den hen til en flydebro, hvor en ung mand redder ægteparret ud af bilen og op,” siger Presse-fotos.dks udsendte.
Billeder fra stedet viser, at bilen efterfølgende er sunket og gået til bunds i Gudenå, mens redningsmandskab arbejder på at få den op.
Midt- og Vestjyllands Politi skal nu klarlægge de nærmere omstændigheder til uheldet, men det ældre ægtepar er umiddelbart uskadt.