Dansk politik blev ramt af lidt af en bombe, da Pia Kjærsgaard offentliggjorde sin snarlige pension. I kølvandet på den melding er der nu flere politikere der melder ud.
Pia Kjærsgaard har i mange år været et af de store ansigter i dansk politik. Hun har haft flere forskellige kasketter på i sin karriere folketinget, men er nok mest kendt som for sin stemme i udlændingedebatten.
Siden 1984, hvor hun var med til at opstarte Dansk Folkeparti, har hun været en del af folketinget.
Det er altså en lang epoke der snart slutter, da Pia Kjærsgaard vælger ikke at stille op til næste folketingsvalg.
Siden nyheden brød ud, har det spredt sig som en steppebrand.
Flere af Pia Kjærgaards tidligere og nuværende kollegaer på borgen, sender hende dagen igennem en masse beskeder via deres sociale medier.
På sin Facebookside deler Inger Støjberg lidt ord om sin tidligere kollega:
‘Du har altid kæmpet for de danske værdier og en stram udlændingepolitik – og ofte stod du alene med kampen. Men du har aldrig veget så meget som en tomme, og for det har du min største respekt.’
Også Socialdemokraties Frederik Vad deler lidt ord på sin X-profil om, hvad den mangeårige politiker har betydet for ham:
‘Jeg vil sige det er uhyre vigtigt for den nyere danmarkshistorie at du gik ind i politik, og tog en masse tæsk for at handle på noget andre rynkede på næsen af’
Hendes årlange partifælle Morten Messerschmidt begræder også Pia Kjærsgaards snarlige pension, det giver han udtryk for i en længere besked på X:
‘Pia har ikke blot været en kollega og en ven, men også en inspiration for mig og mange andre. Hendes urokkelige engagement, kampgejst og mod har præget dansk politik gennem flere årtier. Når et kapitel afsluttes, begynder et nyt. Så kære Pia – tak for din utrættelige indsats og dit store hjerte for Danmark. Jeg glæder mig til at være med i dit næste kapitel.’
Der er ingen tvivl om at det er en stor stemme, der i dag har meddelt at det snart er slut med politik. Med 40 år på bagen, er der nok ikke mange der rynker panden over, at hun nu trækker stikket. De mange beskeder vidner om en dame. der var meget vellidt og respekteret i dansk politik.