Inden Superliga-kamp: Vejle vil ære afdød spiller!

Vejle vil inden søndagens Superliga-kamp mod Lyngby ære en af klubbens tidligere spillere, som er død i en alder af 28 år.

Det er ghaneseren Raphael Dwamena, som er død. Han kollapsede i en kamp for sin nuværende klub, KS Egnatia i Albanien.

Angriberen nåede at spille seks kampe for Vejle i 2020.

“Det er med stor sorg, at Vejle Boldklub har modtaget beskeden om Raphael Dwamenas bortgang. Den 28-årige ghaneser nåede, trods sin korte tid i Nørreskoven, at tryllebinde mange VB’ere med sin åbenlyse flair på banen og gøre et stort indtryk på alle, som havde privilegiet af at dele en stund med ham. En begavet fodboldspiller og et fantastisk menneske har forladt os,” skriver Vejle Boldklub i en besked til tv2.dk

Raphael Dwamena havde tidligere haft problemer med sit hjerte.