Efter flere døgns massiv regn er der fortsat store udfordringer med at komme af med vandet. I Kolding er flere veje oversvømmet – værst er det på Vestre Ringgade og Ålegården.
Her har beredskabet arbejdet i døgndrift for at få vandet væk fra vejen.
“Det er kaotisk. Vi har pumpet vand hele natten og pumper omkring 30.000 liter i minuttet”, oplyser beredskabet til DR.
Der vil fortsat gå flere timer, før vandet er pumpet helt væk og derfor opfordres bilister til at finde andre veje.






