Høj musik forstyrrede politiets arbejde

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Politiet fik onsdag aften forstyrret deres arbejde, da to mennesker gav sig til at spille høj musik fra to biler imellem politistationen og arresten i Roskilde.

Uden for arresten kunne de se to mennesker gestikulere med en indsat i arresten.

“Vi undrede os over musikken, for normalt hører vi aldrig andet end bil-motorer ude fra parkeringspladsen. Hvis de to ikke havde spillet høj musik, var de måske sluppet godt fra deres forehavende,” fortæller Martin Bjerregaard, pressetalsmand, Midt- og Vestsjællands Politi, til presse-fotos.dk

Det gjorde de så ikke, for det er ikke tilladt at søge at opnå kontakt med indsatte.

LÆS OGSÅ: Livløs person fundet i vandet ved Nyborg

De to uromagere var en 18-årig kvinde fra Viby Sj. og en 25-årig mand fra Glostrup.

De bliver nu sigtet efter straffelovens bestemmelser om ulovlig forbindelse til indsatte i arresthuse og fængsler.

Den ene af de sigtede kendte den indsatte i arresthuset, og det var årsagen til adfærden udenfor.

Begge kan nu forvente at høre nærmere fra politiet.

Annonce
Annonce