En voldsom brand har ædt sig gennem et hus, hvor flere dyr døde i flammerne og en børnefamilie måtte flygte ud. Nu kommer ejeren med en mulig brandårsag.
Lørdag morgen slog familien alarm, da der udbrød brand i en lade tæt på huset. Derfor hastede en massiv udrykning ud til huset, hvor flammerne allerede havde spredt sig til huset.
Flere timers hårdt arbejde fra beredskabet kunne ikke redde huset, som udbrændte fuldstændigt. En mor og hendes to børn nåede lige akkurat ud af den brændende bygning, men familiens to heste og nogle kaniner døde i flammerne.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Nu kan ejeren komme med sin udlægning af, hvad der har været årsag til branden på Kirkevej vest for Haarby på Fyn.
Det skriver TV 2 Fyn, som har talt med Jan Sigurdsson Villumsen, der er far og morfar til husets beboere.
Ejeren fortæller, at branden sandsynligvis er startet fra en kortslutning i en fryser og der fra har spredt sig til huset.
Politiet og brandvæsnet arbejder fortsat på at finde en brandårsag og der er ikke fastlagt noget endnu.