Politiet vurderer, at eksplosioner ved Israels ambassade skyldes to håndgranater.
Det oplyser ledende politiinspektør Jens Jespersen på en pressebriefing på Københavns Politigård.
De tre anholdte er yngre svenske mænd i alderen 15 til 20 år.
De vil formentlig blive sigtet for ulovlig våbenbesiddelse. I hvert fald to af dem vil formentlig blive fremstillet i grundlovsforhør torsdag formiddag.
De to, som politiinspektøren formoder bliver fremstillet torsdag, blev anholdt i et tog på Københavns Hovedbanegård, hvor politiet har arbejdet flere timer i løbet af onsdag.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Toget gik ifølge politiinspektøren mod Padborg.
I toget er der blevet fundet en taske, der tilhører to af de anholdte.
Den sidste mistænke blev anholdt tæt på gerningsstedet.
Gerningsstedet er ganske tæt på Israels ambassade. Eksplosionerne skete omkring 100 meter fra ambassaden. Der er sket skade på en bygning ved gerningsstedet.
Ingen personer kom til skade ved eksplosionerne.
Jens Jespersen siger, at han ikke umiddelbart formoder, at der er flere gerningsmænd på fri fod Københavns politikreds.
Selv om eksplosionerne er sket umiddelbart i nærheden af ambassaden er det ifølge politiinspektøren for tidligt at sige, at ambassaden har været mål for eksplosionerne.
Jens Jespersen ønsker ikke at komme ind på de tre anholdtes roller i forbindelse med eksplosionerne.
Beviser på gerningsstedet endte i sidste ende med at lede politiet på sporet af gerningsmændene.
– Det er nogle konkrete spor, som vi ret tidligt sikrer omkring gerningsstedet, som leder os i retning af A, som leder os i retning af B og så til sidst til gerningsmændene gennem en lang række af beviser, siger Jens Jespersen på pressebriefingen.
To af mændene blev anholdt i et tog på Københavns Hovedbanegård, hvor politiet har arbejdet flere timer i løbet af onsdag.
Toget gik ifølge politiinspektøren mod Padborg.
I toget er der blevet fundet en taske, der tilhører to af de anholdte.