Politiet har anholdt en 24-årig mand fra det sydlige Herning, som sent fredag aften begik groft hærværk mod parkerede biler ved at hakke løs på bilruder og sidespejle med et bræt.
Det skriver TV Midtvests hjemmeside.
“23.15 fik vi en anmeldelse om, at en mand gik med en bjælke eller et forskallingsbræt og slog løs på biler. Ved hjælp af et signalement lykkedes det vores patrulje at finde gerningsmanden kort efter,” siger leder af lokalpolitiet i Herning, Gert Svendsen, til mediet.
Han spår, at den 24-årige ender med en klækkelig bøde og et stort erstatningskrav.