Gårdbrand nær Fredericia: Ild i et flis-fyr

Der udbrød lørdag aften brand på en gård på Herslevvej nær Fredericia.

En ambulance er sendt til brandstedet, og der er også indsatsleder fra brandvæsenet tilstede.

“Ambulancen blev rekvireret, fordi vi havde mistanke om, at en person var blevet røg-forgiftet i forbindelse med branden. Men det blev ikke nødvendigt at køre nogen på hospitalet,” fortæller indsatslederen fra Trekant Brand til presse-fotos.dk

“Der var tale om i ild i et flis-fyr. Ejeren havde selv været i stand til at holde ilden nede, så vi fik slukket uden de store problemer, og vi har også ventileret. Der er ikke sket personskade,” siger han.