Gårdbrand: Melding om dyr i fare

Politi og brandvæsen er mandag aften rykket ud til en melding om brand på en gård med dyr på Rønnevej i Nylars ved Aakirkeby.

Det oplyser Bornholms Politi til Presse-fotos.dk.

Den første melding lød, at dyr kunne være i fare i forbindelse med branden.

– Ilden er blevet slukket, og der er sket skade på et brændeskur i forbindelse med branden, siger vagthavende ved Bornholms Politi.

– Ingen dyr er kommet til skade i forbindelse med branden, siger han videre.

Årsagen til branden er ukendt på nuværende tidspunkt.