Fyns Politi er sammen med brandvæsenet tidligt tirsdag morgen rykket ud til Hestbjerglund i Aarup, hvor der er meldinger om brand.
Ifølge den indledende anmeldelse er der tale om en brand i en gård.
“Da jeg kommer herud, er der en smule røg fra taget, hvor man kan se, at brandvæsenet har arbejdet ved at knuse tagplader, så de kunne se ind under taget,” siger Presse-fotos.dks udsendte.
Han beskriver branden som ikke-voldsom.
Beredskabet arbejdede på gården omkring klokken 05.55.
Der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være tilskadekomne.
Brandårsagen er på nuværende tidspunkt ikke kendt.
SE OGSÅ: DAGLIGVAREKÆDE LUKKER HELE 30 BUTIKKER: STORT OPHØRSUDSALG BEGYNDER