Frederikssund Festival anno 2024 løber af stablen om ikke så forfærdelig længe. Kom tæt på kunstnerne blandt naturskønne omgivelser, når stationsbyen i den nordvestlige del af Sjælland tager hul på deres årlige lokalfest.
Nu er der ikke længe før Frederikssund Festival løber af stablen. Stationsbyen med sine over 17.000 indbyggere byder velkommen til god musik og smukke omgivelser.
Det er en 3-dages musikfestival, der hvert år afholdes den første weekend i august måned. Festivalen finder sted i sædvanlige rammer på Kalvøen i Frederiksssund, der ellers fungerer som en populær attraktion med park, skov, fjord og restaurant m.m.
Roskilde Fjord er nemlig omdrejningspunktet for Kalvøen med de naturskønne omgivelser, hvor der også er mulighed for en morgendukkert eller at se solnedgangen ved bakketoppen.
Hos festivalen, som også går under navnet, ‘Danmarks kærligste festival’ kommer du tilmed tæt på kunstnerne, således du med garanti får en mindeværdig dag.
Stjernedrys til Frederikssund Festival
Det er et stjernespækket mandskab, der lægger vejen forbi festivalen i løbet af de tre dage. Folkekære artister som dansktop-duoen Keld og Hilda samt den danske poplegende Birthe Kjær gæster scenen og står for underholdningen.
Andre etablerede artister som ‘Saveus’ med Martin Hoberg Hedegaard i spidsen og det aahusianske new-wave/pop-rock band ‘Zar Paulo’ lægger også vejen forbi festivalen og sørger for vaskeægte feststemning.
Det var seks venner og viseentusiater, der i sin tid startede festivalen. De havde ingen erfaring, men blot begejstring, da de valgte at starte projektet ‘Frederikssund Visefestival’ tilbage i 1982.
Dengang bestod festivalen udelukkende af traditionelle viser, men med tiden udviklede det sig til en større begivenhed med flere musikgenrer. I 2002 ændrede de så navn til Frederikssund Festival og blev hele stationsbyens samlingspunkt.
Frederikssund Festival finder sted på sin sædvanlige plads på Kalvøen ved Vinkingepladsen og Humlehaven. Adressen hedder Kalvøvej 26, og festivalen begynder torsdag den 1. august og løber frem til lørdag 3. august.
Du kan læse mere om begivenheden her.