06. nov. 2022 - 7:09

‘Folk blev dårlige og kastede op’ – McDonald’s på Hovedbanegården evakueret



Klokken 23.34 lørdag aften var politiet, brandvæsenet og ambulancetjenesten med læger til stede på Københavns Hovedbanegård, efter at flere folk var blevet svimle og nogle kastede op inde på McDonalds.

Restauranten blev hurtigt evakueret og undersøgelser blev iværksat.

‘Vi ved ikke med sikkerhed, hvad der er sket, det skal vi have undersøgt,’ siger vagtchef Esben Godiksen til BT.

SE OGSÅ: POLITIET ANHOLDER DRABSMISTÆNKT: ‘VI HAR HAM’

Presse-fotos.dk har været i kontakt med McDonalds på Hovedbanegården, der oplyser, at man ikke kan svare på spørgsmål.

Hovedstadens Beredskab oplyser, at sagen nu er overgået til arbejdstilsynet.

SE OGSÅ: FLERE UNGE MÆND BLEV TAGET TIL FANGE I NAT: ‘DET ER EN RET ALVORLIG SAG’