Søndag var der demonstrationer verden over til fordel for palæstinenserne.
Det skete således også på Bornholm, og det var første gang under krisen, at der var pro-palæstinensisk demonstration på øen.
Demonstrationen fandt sted på Store Torv i Rønne.
LÆS OGSÅ: Pro-palæstinensisk demonstration på Frederiksberg
Søndag var det præcis tre måneder siden, krigen begyndte. Den begyndte ved, at Hamas – som er på EUs liste over terror-organisationer – sendte raketter ind over Israel og dræbte over 1.000 borgere i landet.
Siden har Israel svaret meget hårdt igen i Gaza. Ifølge det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium har over 22.000 palæstinensere mistet livet p.g.a. konflikten.
Demonstranterne opfordrer til øjeblikkelig våbenhvile.