“Starship”, den nye mega-rumraket fra SpaceX, er gået tabt under en testflyvning i forbindelse med et møde med atmosfæren, da den var i færd med at vende tilbage til Jorden.
Det fremgår af et livestream fra opsendelsen.
Det er tredje gang i træk, at den ubemandede testflyvning med “Starship” slår fejl.
Den enorme rumraket “Starship” fra firmaet SpaceX er udviklet til at sende astronauter til Månen og længere ud i verdensrummet.
Fra start torsdag gik det planmæssigt. Rumraketten steg til vejrs i Texas med et brøl.
Men mindre end en time efter kom denne melding fra en oplæser på livestream:
– Vi kan nu meddele, at vi har mistet rumskib 28.
SpaceX er stiftet af mangemilliardæren Elon Musk.
To tidligere forsøg med rumraketten, der er højere end frihedsgudinden i New York, er endt i eksplosioner.
Rumskibet med dets to raketmoduler blev helt efter planen adskilt fra det første raketmodul tre minutter efter opsendelsen. Da befandt “Starship” sig i 72 kilometers højde.
Reuters