Store dele af Miniland i Legoland er natten til onsdag brændt ned.
Det skriver JydskeVestkysten.
Medarbejderne i parken mødte onsdag morgen ind til lidt af et chok.
Har var det ikoniske Miniland nemlig brændt helt ned til grunden.
“Det er en trist dag. Vores folk herude lægger deres hjerte i arbejdet, og Miniland har en speciel plads for de fleste og betyder noget for dem, der har bygget og passet bygningerne i årene,” siger Kasper Tangsig, der er pressechef i Legoland.
En forbi passerende havde set flammerne og anmeldt det omkring klokken 04:00, da der var en del røg fra parken.
Men selvom ilden hurtigt blev slukket, var det ikke muligt at redde klodserne.
“Vi kan se på videoovervågningen, at ilden opstår et bestemt sted – i en bil eller lastbil – og der er ikke anden aktivitet på det tidspunkt. Så vi er rimelig sikre på, at der må være tale om en kortslutning,” siger Kasper Tangsig.
Onsdag holder Legoland planmæssigt lukket, mens man får styr på situationen.
Dog vurderer Kasper Tangsig ikke, at branden får betydning for besøgende gæster i parken de kommende uger.
Det forklarer han til B.T..
“Miniland er et meget stort område, og det er en relativ lille del, der er brændt. Derfor kommer det heller ikke til at betyde noget for de besøgende. Det næste stykke tid vil der ikke være noget i det område, men vi skal nok skærme det af og gøre det pænt,” forklarer han.
LÆS OGSÅ: Voldsom brand i grusgrav