Tirsdag aften er der massiv røg fra et landbrugsredskab, som er gået op i flammer. Derfor er beredskabet rykket talstærkt ud, hvor man kæmper for at få kontrol over flammer og røg.
Brandvæsnet er tirsdag aften rykket ud med flere køretøjer, da der er kommet melding om en massiv brand i et landbrugsredskab.
Beredskabet har længe arbejdet på at få kontrol over situationen. Branden har spredt sig til marken og derfor er opgaven mere omfattende end først antaget.
(Artiklen fortsætter under billedet)
De enorme røgskyer kan ses på flere kilometers afstand omkring Sundbrovej i Tåsinge på Fyn.
Branden har nået at sprede sig til marken og flammerne har ædt sig gennem et større stykke. Flammerne på marken er kommet under kontrol, men branden i landbrugsredskabet er endnu ikke slukket helt.
Derfor kommer beredskabet til at være på stedet i længere tid endnu, hvor man også skal have efterslukket.