Tirsdag aften er politiet hastet ud til en kiosk, hvor man har fået melding om en stor eksplosion i en kiosk. Der er mange betjente i området og undersøgelserne er i gang.
Omkring klokken 18.30 er politiet ankommet med mange patruljer efter der er lydt et enormt brag i en kiosk.
Det fortæller flere vidner til Presse-fotos.dk.
Både betjente, beredskabet og ambulancereddere er i gang med at undersøge stedet og et område omkring kiosken er blevet spærret af.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Der er mange udrykningskøretøjer på Hans Knudsens Plads i København, hvor kiosken har adresse og mandskabet er i gang med at undersøge, om der er tale om personskade i forbindelse med hændelsen.
Politiet har endnu ikke bekræftet, at der er tale om en eksplosion, men flere vidner beretter om, at der er lydt et stort brag fra kiosken.
Hovedstadens Beredskab er i gang med arbejde på stedet og oplyser, at der er en del røgudvikling på adressen.
Derfor er der blevet indsat røgdykkere i kiosken og der er kommet styr på brand og røg. Nu er opgaven overleveret til politiet, som fortsat er i gang med at undersøge hændelsen.
Det skriver Hovedstadens Beredskab på X.
OPDATERING KLOKKEN 21.20