Flagene går på halv i Beder efter dødsfald: Mand sigtet for at planlægge drab

En 34-årig mand er sigtet for at have planlagt at slå en 53-årig kvinde ihjel på Digevænget i Beder syd for Aarhus.

Manden stak hende ti gange – heraf flere flere gange i brystet – og ifølge Ritzaus Bureau kom det under grundlovsforhøret frem, at politiet mistænker manden for at have planlagt drabet.

Manden erkender, at han havde stukket kvinden flere gange, men hans forsvar bygger på, at han ikke havde til hensigt at dræbe kvinden.

LÆS OGSÅ: Kvinde fundet død syd for Aarhus: 34-årig mand anholdt

Inden grundlovsforhøret oplyste Østjyllands Politi i en pressemeddelelse, at den 53-årige kvinde og den formodede drabsmand kendte hinanden i forvejen. Politiet vil dog ikke oplyse, hvilken relation de havde.

Ifølge stiften.dk har den dræbte og den drabssigtede samme efternavn.

LÆS OGSÅ: Politiaktion i Beder onsdag aften

Flagene gik torsdag på halv flere steder i Beder, og der var lagt blomster ved den dræbtes hjem.

(Opdatering kl. 15.20: Manden blev varetægtsfængslet på en psykiatrisk afdeling frem til 17. maj)