En person er afgået ved døden, mens seks andre personer er blevet indlagt efter at have indtaget fiskefrikadeller købt i Danmark
Over 1.000 pakker med fiskefrikadeller bliver nu tilbagekaldt.
Det skyldes, at der er fundet sygdommen listeira i produktet, oplyser producenten bag lørdag i en pressemeddelelse.
Stadens Serum Instittut (SSI) er samtidig ude at advare mod smitteudbruddet, som indtil videre har kostet en person livet.
‘Siden juli har SSI registreret syv personer, der er blevet syge og indlagt på hospitalet efter smitte med listeriabakterien. En af patienterne er død, inden for 30 dage efter at smitten blev påvist,’ oplyser SSI i en pressemeddelelse.
‘Alle syv personer havde spist fiskefrikadeller. Desuden er bakterien, der er fundet hos personerne, ens med bakterien fundet i prøver fra produktion af fiskefrikadeller. SSI konkluderer derfor, at smitten er kommet derfra,’ skriver SSI videre.
Det er Jeka Fish, der er producenten bag fiskefrikadellerne, og virksomheden opfordrer forbrugerne til at kassere produktet eller levere dem tilbage, hvor de er købt.
Fiskefrikadellerne er solgt over hele landet i Lidl og Coop-butikker.
Det drejer sig om flere varianter af fiskefrikadeller af mærket Havet’s. Også Nautica fiskefrikadeller af torsk og pandestegte torskefiskefrikadeller fra Cimbric tilbagekaldes.
Fiskefrikadellerne tilbagekaldes, fordi listeriabakteriene er fundet to steder på fabrikken.
Det ene sted stammer fra en afløbsrende, mens den anden kommer fra en kurv til kasserede fiskedele.
Bakterien er ikke blevet fundet i prøver fra selve fiskefrikadellerne eller i de maskiner, hvor de laves.
Men grundet risikoen for infektion, skal de alligevel tilbagekaldes.
Lørdag aften er der sket en alvorlig hændelse på gaden i København, der har affødt en større politiaktion. I den forbindelse er en kvæstet mand blevet hastet på hospitalet i en ambulance.