Fedtemadder og øller til Marsvinsdagen i Middelfart

I dag blev Marsvinsdagen fejret i Middelfart. Cirka 100 glade fremmødte tog del i festlighederne.

Dagen starter på KulturØpladsen kl. 10.30 med dissektion af et marsvin.

Sådan skriver Visit Middelfart på deres hjemmeside om den hyggelige dag, der i dag foregik i netop Middelfart.

Det er ikke nogen tilfældighed at netop denne dag finder sted i Middelfart. Byen har nemlig en længere tradition med fangst af marsvin.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Stolte traditioner i Middelfart.

I Middelfart kombinerer man nemlig den internationale beskyttelsesdag for marsvinet med byens enestående historie, hvor man siden middelalderen med et marsvinjægerlaug på 30 mand jagede marsvin om vinteren for at udnytte det tykke spæklag til lampeolie.

‘Vi er rigtig glade for se de mange og smukke marsvin i det smalle Lillebælt her ved Middelfart. Det gamle marsvinjægerlaug ophørte med at jage marsvin i 1892. Siden har vi dannet et historisk laug, der formidler denne for Middelfart helt enestående historie. Vi vil gerne at sætte fokus på de fredede marsvin og på historien om fortidens marsvinjægere,’ udtaler oldermand Skjold Christensen i en pressemeddelelse fra Visit Middelfart.

Middelfart Sparekasse bakker op om initiativet og bidrager med to sejlture på Lillebælt, hvor man til særpris har mulighed for at komme helt tæt på marsvinene, Visit Middelfart i pressemeddelelsen.

Hr. Skæg tog del i fejringen.