Farvel Tesla: Mand suser gennem by med over 100 km/t

Det er en dyr omgang, når man ikke respekterer skiltningen og samtidig bliver taget af politiet. Det har en mand erfaret efter han har fået taget sin kære Tesla. I en byzone er manden målt til at køre 101 km/t.

En 61-årig mand var overbevist om, at han var kommet ud af byen og derfor troede han, at fartgrænsen var på 80 kilometer i timen.

Den forklaring var dog ikke meget værd i retten. Manden var blevet filmet af et kamerahold og politiets patrulje.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Den 61-årige havde været på forretningstur i Esbjerg og satte sin kollega af i Ringsted, inden han satte kursen mod Roskilde, hvor han er fra.

På Roskildevej er fartgrænsen sat ned til 50 kilometer i timen, men alligevel bragede Tesla-ejeren gennem byen med mindst 101 kilometer i timen.

Manden blev stoppet af politiet og kameraholdet fulgte med da han fik beskeden om, at hans Tesla vil blive beslaglagt.

Manden har forklaret i retten, at han ikke mener skiltningen var i orden, da han kørte på strækningen. Heller ikke den forklaring var god nok og dommeren oplyste, at det er bilistens ansvar at have styr på skiltningen.

Derfor har manden nu mistet sin Tesla, men blev en dom rigere. Han er blevet idømt 20 dages betinget fængsel og 40 timers samfundstjeneste.

I en anden mere alvorlig sag søger politiet vidner, der har set noget mistænkeligt i forbindelse med et drab på en 29-årig mand natten til søndag.