20. aug. 2022 - 23:18

Færdselsuheld spærrer trafikken af i København: Fører af bil løb fra uhelds-stedet



Tre biler kørte lørdag aften sammen i krydset Folehaven/Gl. Køge Landevej i Valby i København, hvor politiet har spærret af.

“Vi får meldingen kl. 21.57 om, at tre biler er kørt ind i hinanden. Det gode er, at det ikke ser ud som om, der er nogle tilskadekomne,” oplyser vagthavende i Københavns Politi, Henrik Brix, til presse-fotos.dk

“Vi har den udfordring, at en af bilisterne er løbet fra stedet. Vores afhøringer af de andre bilister antyder, at det formentlig er ham, der har forårsaget færdselsuheldet, fordi han kørte over for rødt,” fortæller Henrik Brix.

Københavns Politi har valgt at afspærre området, der er en af hovedfærdselsårerne ind mod centrum.

“Det har vi været nødt til for at få arbejdsro. Heldigvis er det ikke det værste tidspunkt, det kunne ske på, så det er muligt for bilisterne at finde andre veje,” siger Henrik Brix.