
Der er mandag morgen sket et færdselsuheld i krydset mellem Nørregade og Vesterled i Guderup nær Nordborg på Als.
En bil er tydeligvis landet på siden som følge af færdselsuheldet.
“Der er tale om et færdselsuheld mellem to parter. Begge er kørt til sygehuset i Aabenraa, fordi de klagede over smerter. Men der er ikke sket store personskader i forbindelse med uheldet,” siger vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Richard Borring, til presse-fotos.dk
Krydset har været spærret af i et stykke tid, og afspærringen har ifølge vagtchefen givet visse trafikale udfordringer i området. Men de er ved at blive løst.



