El-bil brudt i brand på Amager

Der er mandag eftermiddag brudt brand i en bil på Frankrigsgade på den del af Amager, der hører under Københavns Kommune.

“Vi modtog anmeldelsen klokken 14.58. Der er tale om brand i en elbil, og den kommer til at tage lidt tid at slukke. Frankrigsgade er derfor spærret af, men trafikken glider forbi på Amagerbrogade,” fortæller vagtchef hos Københavns Politi, Michael Andersen, til presse-fotos.dk

Der er ingen tilskadekomne ved branden, men politiet skal sammen med en bilinspektør undersøge brandårsagen nærmere, når det bliver muligt.