Efterlyst for drabsforsøg på Amager

Københavns Politi efterlyser nu en 25-årig mand for et drabsforsøg begået på Amager i tirsdags

En 25-årig mand er mistænkt for at stå bag et drabsforsøg på en 33-årig mand tirsdag aften klokken 21.27.

Drabsforsøget blev begået ved et knivstikkeri foran indgangen til en Netto-butik på Jorisvej på Amager.

Københavns Politis efterforskning har efterfølgende ført til den 25-årige Michel Bosse Kristiansen.

Han beskrives som:

  • Mand
  • Lys i huden
  • 25 år
  • Ca. 184 cm høj
  • Muskuløs af bygning
  • Grønne øjne
  • Kort, trimmet hår.
  • Han har flere tatoveringer: Under højre øje tatoveret ”1997”, en ”Demon”-tatovering på venstre side af halsen og en ”Bison Okse”-tatovering på højre læg.
  • Han var på gerningstidspunktet iført sort T-shirt, sorte shorts og havde et nøglebundt rundt om halsen

SE OGSÅ: STOR POLITIAKTION VED FOLKESKOLE

‘Hvis man træffer den 25-årige eller har oplysninger om, hvor han befinder sig, skal man ikke henvende sig til ham, men i stedet kontakte politiet på tlf. 1-1-4,’ oplyser Københavns Politi.

Opdatering 13/5: Den efterlyste har meldt sig selv. Det oplyser Københavns Politi