Efter kraftig regnskyl: Alle tog aflyst

Efter massive vandmængder er alle tog blevet aflyst mellem Silkeborg og Herning.

Det bekræfter Banedanmark overfor TV Midtvest.

Aflysningerne skyldes, at der mangler skærver under sporet ved byen Funder.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er regnen, der har fået skærverne til at skride. Derfor er der nu bestilt en maskine til at få skærverne på plads igen.

Men maskinen kan ikke nå frem torsdag og derfor estimeres det, at alle tog vil være aflyst på strækningen frem til fredag.

Efter planen vil togene kører fra fredag morgen, men pendlere opfordres alligevel til at holde sig opdateret på Rejseplanen.dk, oplyser Banedanmark til mediet.

Flere nyheder fra Jylland