Efter fire dødstilfælde: Forskere vil tjekke årsag til sygdom

Illustrationsfoto

Presse-fotos.dk skrev tidligere om, at fire danskere var døde af papegøjesyge.

Nu vil forskere og ornitologer undersøge årsagen til, at papegøjesygen er blevet spredt.

Lige nu er fuglefodring under stærk mistanke for at sprede smitten.

Det skriver Dansk Ornitologisk Forening.

Selvom fuglefodring er hoved mistænkt, er det endnu uvist, hvor smitten kommer fra.

Men en række ornitologer i hele landet foretager de kommende dage en række prøver. Her håber man på at få svar på mysteriet.

– De fleste smittetilfælde er forårsaget af en DNA-type, der oftest findes hos papegøjelignende fugle som for eksempel parakitter. Men ellers kender vi også smitte fra duer og ænder. Og på Færøerne var der engang et udbrud af papegøjesyge med afsæt i mallemukker. I princippet kan alle fugle blive smittet, men vi kender ikke forekomsten af bakterien Chlamydia psittaci, der forårsager papegøjesygen, i vilde fugle. Vi forsøger nu blandt andet i et samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening at afklare smittevejene i de seneste måneders udbrud, siger Søren Uldum, der er seniorforsker på Statens Serum Institut til Dansk Ornitologisk Forening.

Siden 20. december 2023 har der været påvist 23 tilfælde af papegøjesyge i Danmark.

De fire dødsofre var alle over 65 år.

LÆS OGSÅ: Oplevede chikane og mobning: Skraldemænd nedlægger arbejder