Drab i vandpibebutik: Retten kender 21-årig skyldig

En 21-årig mand er skyldig i drabet på en 24-årig ekspedient i en vandpibebutik i København sidste år.

Det afgør Retten på Frederiksberg fredag, skriver Ekstra Bladet.

Ifølge anklageskriftet i sagen, som Ritzau har fået aktindsigt i, skete drabet den 12. september sidste år om aftenen i Københavns Nordvestkvarter.

Her dukkede den tiltalte op i butikken og skød efter den 24-årige mand, som var ekspedient.

LÆS OGSÅ: Drabet i vandpibebutik: Sigtet bliver frivilligt bag tremmer

Ifølge Ekstra Bladet er hverken den tiltalte eller den dræbte kendt af politiet.

Drabssagen har været behandlet af et nævningeting. Her skal nævningetinget først afgøre, om den tiltalte er skyldig i det, han er anklaget for, og så siden fastlægge en straf.

Ifølge Ekstra Bladet forventer retten, at den kan udmåle en straf til den 21-årige senere fredag.

Opdatering kl. 15.50: Manden idømt 16 års fængsel.