07. sep. 2022 - 5:48

Dødsulykke spærrer Svendborgsundbroen



En voldsom dødsulykke har onsdag tidlig morgen spærret for alt trafik på Svendborgsundbroen ved Svendborg.

En personbil er kørt frontalt ind i en lastbil, hvorved føreren af personbilen har mistet livet. Politi og redningsmandskab arbejder klokken 05.30 stadig på stedet og en bilinspektør er tilkaldt for at klarlægge omstændighederne ved ulykken.