27. aug. 2022 - 8:31

Det vrimlede med politi: To kvinder gik amok på homo-bar – sigtet for vold



Politiet rykkede ud med mange horn og lygter i en natlig aktion, der endte med, at to kvinder blev sigtet for vold på homo-baren Never Mind på Nørre Voldgade i det indre København.

“Vi blev alarmeret, og her fik vi at vide, at der var syv mennesker, der var oppe at slås, og at der både var køller og knive involveret. Derfor mødte vi op med mange patruljer,” forklarer vagtchefen ved Københavns Politi til presse-fotos.dk

LÆS OGSÅ: Stor politiaktion i København: Flere gader afspærret

“Det viste sig heldigvis ikke at være så slemt. Men to kvinder havde været i et heftigt slagsmål på Never Mind,” siger han.

“Den ene kvinde blev sendt på skadestuen, men hun havde ikke store skader. Den anden blev anholdt, men hun er siden løsladt. De bliver begge sigtet for vold.”