Presse-fotos.dks journalist har været på bytur med 19-årige Aske i det københavnske natteliv. Det har givet et indblik i en verden med stoffer og vanvittige beslutninger, som den gennemsnitlige dansker måske ikke før har oplevet. Reportagen er delt op i to dele – hvis du ikke allerede har gjort det, så anbefaler vi, at du først læser første del her: DEL 1 | Presse-fotos.dks journalist på narkoreportage med 19-årige Aske: ‘Jeg gør ikke nogen overvejelser, inden jeg tager stoffer, jeg gør det bare’
Fanget på et toilet fyldt med narko
“Nej, I kan ikke komme ind her, forstå det nu,” siger dørmanden på natklubben Rumors.
Rumors vil ikke lukke os ind. Vi ved ikke hvorfor, men vi skal finde en anden klub. Måske fordi de unge er så tydeligt påvirket af stoffer. Hvis jeg kan se det, kan dørmanden nok også.
Valget falder på Stereo Bar på Vestergade blot 200 meter derfra.
Klokken er 01.30, og jeg er allerede godt træt. Men Aske har advaret mig på forhånd. Vi er ikke hjemme før lørdag eftermiddag. Det betyder en bytur på mere end 14 timer.
Vi kommer ind på Stereo Bar ganske let. Intet ID vises, ingen kontrol, vi vader bare ind og sætter os ved et bord tæt på dansegulvet. Der bliver hentet vodkadrinks, og der bliver festet løs.
Mens jeg sidder og sipper af min cola, render de unge frem og tilbage i pendulfart fra toilet, til dansegulv, til bar.
‘Hvor meget er det muligt at skulle tisse? Er det ikke kedeligt at tilbringe halvdelen af sin fest på lokummet?’ går mine tanker på, jeg noterer det ned på min blok. Men min hjerne slår til igen. Jeg er jo ikke idiot. De unge skal jo ikke tisse hele tiden.
Jeg hiver fat i Aske.
“Aske, hvad er det, der foregår, hvorfor render I hele tiden frem og tilbage?” spørger jeg. Selv om jeg nu godt kender svaret.
“Kom lige med,” siger Aske.
Jeg når knap nok døren til toilettet, før en ung mand smækker den lige ind i hovedet på mig og holder den fast med sine hænder. Det går dog ikke hurtigere, end jeg når at se to unge gutter i start 20’erne stå og suge hvidt pulver med en 100-krone seddel fra en IPhone X.
Wauw. Jeg bliver forbavset. Er det virkelig så åbenlyst?
Døren går op, og Aske og jeg bliver lukket ind til de to drenge.
“Hva så gutter, hvad er I på?” bliver vi spurgt.
Aske svarer bramfrit.
“Bare noget speed og lidt kokain.”
Tre andre drenge kommer pludselig også ud på toilettet. Ingen kender tydeligvis hinanden, men alle ved tilsyneladende, hvad der foregår. Alle er på narko. Hele situationen virker på den ene side fuldstændig bizar, men på den anden side som det mest naturlige i verden.
Aske hiver mig ud i en anden toiletbås, hvor vi kan låse døren. Nu er vi kun os. Ingen andre.
Han hiver en lille pose med hvidt stads op af lommen, drysser det ud på sin telefon og hakker to baner op.
Det er ubehageligt at stå i den her situation. Hvad hvis vagterne pludselig banker på toiletdøren?
Proceduren sker som de øvrige gange. Sugerøret op af baglommen, pust ud, sug ind. De to streger er væk, og det samme er også nogle hjerneceller.
Aske ved på nuværende tidspunkt ikke, hvor mange streger han har taget, fortæller han. Jeg har talt mindst ni.
SE OGSÅ: STOR POLITIAKTION: STORE MÆNGDER NARKO OG KONTANTER BESLAGLAGT
En ‘blæst’ nat er det bedste
Vi forsvinder fra toilettet. Ingen har bemærket noget. Tilbage ved bordet sidder Askes 22-årige veninde ensom tilbage. De øvrige er smuttet. Hvor hen? Det ved ingen af os. Men de er i hvert fald væk.
Jeg kan ikke lade være med at undre mig over Aske, og måden alt det her foregår på. Så jeg spørg. Selv om jeg er i tvivl, om han er i stand til at svare.
Aske, hvad går der egentlig igennem hovedet på dig, når du står der med dit sugerør og suger dødsensfarlige gifte op i hjernen?
“Der går ikke rigtig noget gennem hovedet på mig, når jeg tager stoffer. Jeg tænker måske bare, så er det nu, nu skal vi ramme festen – bare fyre den af. Jeg tror egentlig, jeg tager stoffer, fordi alle gør det, og man kommer i et helt andet humør. Den der blæste tilstand er bare det sjoveste i hele verden,” siger Aske, som dog virker helt rolig og ikke synderligt påvirket.
Men lad os sige, at det ikke var en vagt, der åbnede døren til toilettet og så dig tage stoffer, men at det var dine forældre. Hvad så?
“Hvis mine forældre så, jeg sad og sugede her, så vil de aldrig lade mig se mine venner igen eller komme til fest. De havde smidt stoffer og mine venner ud, og så havde jeg fået en lang forældresamtale, men det havde jeg ikke lyttet til. Jeg havde hørt på dem, og sagt ja ja, men gjort det igen dagen efter,” svarer Aske.
Men hvor længe skal det fortsætte det her, Aske?
“Det er ikke sådan, jeg skal suge, når jeg er 30, men det skal ikke stoppe nu. Det er sikkert.”
Stofferne hjælper de unge til at hænge i
Det at prøve stoffer er typisk et ungdomsfænomen, og de fleste fortsætter ikke brugen ud over ungdomsårene, konkluderer ‘Narkosituationen i Danmark 2022‘ – en rapport fra Sundhedsstyrelsen. Befolkningsundersøgelser viser, at brugen af stoffer topper i aldersgruppen 16 til 19 år, og at meget få danskere prøver stoffer for første gang efter 20-års alderen.
“Det er klart et ungdomsfænomen at tage stoffer, man er kun med, hvis det hele bare kører, man skal være klar på det vilde diskoteksliv, og der er stofferne bare med til at hjælpe de unge til at kunne hænge i,” fortæller professor Mads Uffe Pedersen.
Men de unges bestræbelser på at skulle kunne hænge i kan nemt koste på livets ambitionskonto, fortæller Mette Clausen. Og det ved hun alt om. Hun er leder for U-Turn, der er et stofmisbrugsbehandlings- og rådgivningstilbud til unge i København.
“Stofferne kan meget nemt komme i vejen for det liv, de unge kunne tænke sig at leve. Mange af de unge, vi taler med, har helt glemt, hvordan livet var før rusmidler, hvor de gik i skole, til fodbold og sådan noget. Nu fylder rusmidlerne det hele. De mister sig selv, og de mister deres drømme,” siger hun.
SE OGSÅ: EN PERSON ANHOLDT EFTER FUND AF NARKOTIKA
Ny klub, nye streger
Klokken halv seks lukker Stereo Bar. Det har været en interessant nat i et anderledes miljø. Vi er tre ud af seks tilbage, bloggen er fyldt, og jeg er klar til at tage hjem i min seng.
Men det skal vi ikke. Aske og hans 22-årige veninde, der begge har sniffet hjernen fuld af amfetamin de sidste mange timer, vil videre. Destinationen er værtshuset The Moose på Sværtegade en kilometer væk.
Ind træder vi. Stemningen er som på en gammel pub for gamle, danderede alkoholikere. Men her render kun unge mennesker rundt. Alle sammen muligvis påvirket af narko. Jeg ved det ikke. Men det er lyst udenfor og klokken er halv syv lørdag morgen. Vi når dårligt at sætte os, før Aske og hans veninde henter en øl og går ud på toilettet for at tage en streg. Jeg bliver siddende ved bordet.
Kort efter er de to tilbage.
“Det er altid nemmere, når man går ud på toilettet en pige og en dreng for at suge. Det bemærker ingen nemlig. To piger er et go, en dreng og en pige er et go, men to drenge er fy, fy,” siger Aske.
Og det forklarer en dørmand mig hvorfor.
“Det er mit indtryk, at der er flere unge, der tager stoffer i nattelivet nu end tidligere. Det er oftere og oftere, at vi tager to mænd, der går ud på toilettet sammen, og jeg tror ikke ligefrem, det er, fordi de skal være kærlige. Vores erfaring fortæller, at de tager stoffer,” siger Brian Gadekjær Jensen, der har over 13 års erfaring som dørmand i det københavnske natteliv.
En morgen på Staden
Klokken 8 lørdag morgen lukker The Moose, så nu skal der ske noget andet.
Aske og hans 22-årige veninde et lysvågne og kører på benzin bestående af amfetamin, kokain og alkohol.
Vi bevæger os ned ad Købmagergade mod Nørreport Station. Ved vores side går ganske almindelige mennesker og turister. Vi virker fuldstændig malplaceret denne lyse morgen.
De to kammerater har besluttet, at vi skal en tur ud på Staden. Der skal ryges joints. Hård narko og vodka er ikke nok.
Vi tager metroen til Staden og køber en klump hash, som de to ryger nede i et lille fiskerhus ved søen.
Solen skinner. Vinden er rolig. Og det er varmt. Alt er godt i den her lille boble, som det føles, vi er i.
“Det er dejligt, når man er helt kørende og helt blæst at have en joint at ryge, fordi så er man ikke flyvende hele dagen. Jeg vil ikke bare komme hjem, være helt blæst og så ikke kunne sove,” siger Aske.
Narkopåvirket i Rundetårn
Men hashen har ikke fået Aske og hans veninde helt ned i gear endnu. Det bliver besluttet i metroen på vej tilbage til indre by, at vi skal i Rundetårn. Vi skal simpelthen ind blandt normale, ædru, ublæste mennesker igen. Åh nej, tænker jeg. Vi skal ligne klovne i et cirkus endnu engang.
Rundetårn har næsten lige lukket portene op. Klokken er 11, og vi har lige købt billet i indgangen. Aske slap igennem med en børnebillet til fem kroner.
“Stoffer betyder en masse for mig, det er fucking sjovt, når jeg er helt blæst. Se, hvad fanden det er, vi laver! Vi er jo helt på!” råber Aske til mig i Sneglegangen.
Og så er vi tilbage, hvor vi startede.
Jeg er træt, jeg er udmattet, jeg vil bare hjem. Det er mine tanker, mens vi bevæger os op i Rundetårn. De to andre virker totalt upåvirket af situationen, selv om det føles, som om alle mennesker kigger på os. Og det gør de nok også.
Øverst i Rundetårn sidder vi en halv time og nyder udsigten ud over København. Der er godt nok sket meget nede blandt alle de gader i nattens løb. Men nu er det slut. Vi gider ikke mere og går mod Nørreport Station.
Her siger Askes veninde hurtigt farvel.
Men Aske venter på sit tog. A-linjen mod Hillerød. Der er fem minutter, til det ankommer.
Aske, det har været en vanvittig nat. Her til slut inden vi skilles, kan jeg ikke bede dig beskrive stoffer med tre ord?
“Øhh, fucking sjovt, nemt og farligt,” svarer Aske.
Farligt, hvorfor farligt? Du nævnte i nat, at du ikke kender konsekvenserne eller tænker over dem?
“Jeg siger farligt, fordi nogle af mine venner har fået psykoser. Og en veninde er død af det. Hun hed Liv. Hun døde i en lejlighed på Østerbro i marts i 2018, brormand, det har du sikkert læst om. Det stod overalt i medierne. Det var sammen med ham Marcus, de døde begge. Hun fik hjertestop som 14-årig.”
Hvorfor suger du så videre? Får det dig ikke til at tænke over konsekvenserne, at du har en veninde, der er død?
“Nej, det gør ej. Man skal bare lade være med at tage for meget. Jeg har ikke rigtig selv styr på det, men jeg tager det med mine venner, og det har de. Jeg er bare sådan ja ja.”
Toget kommer, og Aske tager hjem. Det samme gør jeg. Jeg skal sove.
