Danske kvinde dømt for at fremme Islamisk Stat i fire år

(Arkivfoto)

En 26-årig dansker, der er mor til tre, blev torsdag fundet skyldig i at have fremmet terrororganisationen Islamisk Stat (IS) i Afghanistan i næsten fire år. Det afgjorde et enigt nævningeting ved Retten på Frederiksberg.

Hun har været gift med to personer, der var aktive i IS, og har bidraget til, at terrorgruppen kunne opretholde og konsolidere sin position i området ved at holde hus og passe børn, ifølge kendelsen.

Retten tilsidesatte hendes forklaring om, at hun befandt sig i Afghanistan mod sin vilje, og at hun først fandt ud af, at hendes daværende mand havde sympati for IS, da hun ankom til landet i juli 2017. Retsformanden udtalte: “Hendes mand var tydeligvis pro-IS, inden han rejste til Afghanistan, og han tog til landet med henblik på at tilslutte sig IS.”

Stemningen i retslokalet ændrede karakter fra smil og latter til seriøse blikke, da kendelsen blev læst højt, og den 26-årige mor viste ingen umiddelbar reaktion, da hun blev bekendt med sin skyld. Da retsformanden læste kendelsen op, havde hun blikket rettet mod bordet foran sig.

Hun blev kendt skyldig blandt andet baseret på korrespondancer, hvor hun oplyste, at hun havde det godt under sit ophold i Afghanistan, og hvor hun desuden opfordrede familiemedlemmer til at rejse til landet og besøge hende.

Hun har selv forklaret, at hun med sine første to børn blev narret over grænsen til Afghanistan af sin daværende pakistanske mand, der døde under et bombeangreb i slutningen af 2017. Herefter blev hun gift på ny og fik sit tredje barn med en anden IS-kriger, før hun ifølge eget udsagn flygtede til Iran i maj 2021. Hun skrev til sin familie, at hun havde “valgt” at forlade terrorgruppen. I december 2021 vendte hun tilbage til Danmark, hvor hun blev anholdt, og hendes tre børn blev overdraget til de sociale myndigheder.

(Ritzau)