Det har i den seneste periode været en rumsterende tid for dem begge to – og nu bekræfter den ene part i det forliste forhold også, at der har været utroskab
Begge parter har været utro i det nu ituslået forhold.
“Der blev begået fejl, og der var utroskab, og der blev grædt og råbt, og nogle blev såret.”
Sådan lyder det søndag i en kronik i Weekendavisen, hvor kendiskok Adam Price sætter ord på sin side af forløbet op til, at Katherine Diez og hans forhold gik i vasken.
Udefra set gik forholdet i stykker, da Katherine Diez plagiatsag ramte landets forsider, men Adam Price fortæller altså nu, at der var knas i forholdet længe før, at shitstormen ramte hende.
Katherine Diez er i forbindelse med plagiatsagen udkommet med en ny bog ‘I egen barm’, hvor hun blandt andet fortæller i detaljer om parrets sexliv. Her skriver hun også, at begge parter i forholdet har været utro.
Adam Price og Katherine Diez dannede par i små to år, men gik altså fra hinanden under plagiatsagen.
Her blev der blandt andet fundet plagiat i 13 ud af 94 udgivelser hos Berlingske, hvor hun tidligere har været litteraturanmelder.
Desuden kom det til offentlighedens kendskab, at hun ikke havde de uddannelser, hun fortalte om.
Adam Price skriver i sin kronik, at selv han heller ikke vidste, at hun løj om sine uddannelser.
Adam Price ønsker ikke at gå i nærmere detaljer om utroskaben i deres forhold, da han fortæller, at det ligger inde under privatlivets fred.