Dagens helte: Kat og ejer genforenet efter tre dage på højt hustag

En kat i store vanskeligheder er lørdag middag blevet reddet af brandvæsenet i Tønder

Hele syv menter oppe på et hustag har en kat i tre dage siddet fast på Viddingherredsgade i Tønder.

Derfor rykkede brandvæsenet lørdag klokken 11.19 ud til adressen for at hjælpe den lille sort-hvide kat ned i sikkerhed.

“Kattens ejer har fortalt mig, at den har siddet deroppe i tre dage. Han havde prøvet at få den ned via et åbent vindue i tagetagen, men det var ikke lykkedes og derfor havde han ringet efter brandvæsenet,” siger Presse-fotos.dks udsendte.

Heldigvis kom brandvæsenet til undsætning, og brandfolkene fik løftet en stige op til taget på det høje hus.

Katten var først skræmt i forhold til, hvad der skulle til at ske, men brandmanden endte med at få det lille kæledyr tæt ind til sig og ned i sikkerhed, hvor ejeren stod klar med kram.

“Alle vinduer bliver nu lukket, så katten ikke kan rende ud på taget igen,” fortalte ejeren slutteligt til Presse-fotos.dks udsendte.

Katten var ved godt helbred og havde ikke taget skade.

SE OGSÅ: KVINDE DRÆBT I ULYKKE: FLØJ OVER RUNDKØRSEL