Cyklist svinger direkte ud foran bil: Død

En mand er afgået ved døden efter at være svunget direkte ud foran en kørende personbil. Onsdag er der nye oplysninger i sagen

Tirsdag eftermiddag indtraf en frygtelig dødsulykke, efter en cyklist og en personbil var stødt sammen.

Ifølge politiets forløbelige undersøgelser skete kollisionen, da en 83-årige mand på sin elcykel pludselig og tilsyneladende uden årsag svingede ud foran en bil, hvor en 76-årig kvinde var chauffør.

Politiet oplyser samtidig til TV Midtvest, at den 83-årige mand kom cyklende i den forkerte retning, inden han foretog det fatale sving.

Det var på Skivevej i Løgstrup ved Viborg, at ulykken skete – og her har en bilinspektør umiddelbart efter været på stedet for at foretage tekniske undersøgelser.

Bilinspektøren skal samtidig undersøge begge køretøjer.

“Han har bilen inde til undersøgelse og så skal elcyklen også ind til undersøgelse for fejl og mangler, og så afventer vi hans rapport,” fortæller Maria Jensen fra lokalpolitiet i Viborg til TV Midtvest.

Den 83-årige mistede som beskrevet livet ved ulykken, mens den 76-årige kvindelige bilist er uskadt.

Presse-fotos.dk har fået aktindsigt i et uhyggeligt ankalgeskrift, hvor den 26-årige Alexander Latino Demirovski Lykkeaa er blevet tiltalt og dømt for at have udsat en kvinde for skrækkelige og grusomme minutter i et soveværelse.

Illustrationsfoto