En 81-årig cyklist pådrog sig mandag morgen ‘alvorlige skader’ efter han blev kørt ned af en lastbil. Den 51-årige lastbilchauffør er nu sigtet i sagen.
Mandag morgen pådrog sig en 81-årig mandlig cyklist sig alvorlige skader.
Her blev han ramt af en lastbil i et kryds, hvorefter han blev hastet til hospitalet.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Østjyllands Politi oplyser, i deres uddrag fra døgnrapporten, at de fik anmeldelsen 08.41, hvorefter patruljer og ambulancer hurtigt blev sendt til stedet.
Den 81-årige cyklist blev formentlig ramt, da han kørte lige ud ad Skanderborgvej, hvor lastbilen ville foretage et højresving fra Ormslevvej i Viby J.
Lastbilchaufføren, der er en 51-årig mand, blev sigtet for ikke at overholde sin højrevigepligt.
Politikredsen beskriver, at en bilinspektør foretog undersøgelser på stedet, der nu skal klarlægge de nærmere omstændigheder om ulykken.
Det 81-årige offers tilstand er for nuværende ukendt.