Chok: Hovednavn på Roskilde Festival aflyser

Orange Scene på Roskilde Festival

Det er netop blevet meldt ud fra verdensstjernen, at koncerten på Roskilde Festival ikke bliver til noget.

Havde du glædet dig til at skulle på Roskilde Festival og høre et af de helt store topnavne, så kan det altså være, at du bliver skuffet nu.

Koncerten skulle have været afholdt på Orange Scene.

Der er tale om den sydafrikanske sangerinde Tyla.

‘Fra at have haft succes med et par singler (’Getting Late’, ’Overdue’, og ’To Last’) i hjemlandet Sydafrika, og en tjans som opvarmning på Chris Browns verdensturné, fik Tyla pludselig et ægte hit.

Det førte til en optræden hos Jimmy Fallon, og et besøg fra Travis Scott på ’Water’-remixet,’ skrev Soundvenue sidste år om kunstneren.

Hun var et af hovednavnene på Roskilde Festival i år.

‘PÅ GRUND AF UFORUDSETE OMSTÆNDIGHEDER ER TYLA DESVÆRRE BLEVET TVUNGET TIL AT AFLYSE SIN KONCERT PÅ ÅRETS FESTIVAL. VI ARBEJDER PÅ AT FINDE EN ERSTATNING,’ skriver Roskilde Festival på sin hjemmeside.

Der bliver altså arbejdet på højtryk på at finde en erstatning, der kan fylde den store, ikoniske Orange Scene ud.

I marts aflyste sangerinden sin verdensturné.

I den forbindelse oplyste Tyla på sociale medier, at hun det sidste år havde haft en skade, og at læger havde rådet hende til at aflyse turnéen.

Det skriver Ritzau.

– Jeg har set læger og specialister og haft høje forhåbninger, men smerten er kun blevet mere pinefuld, skrev kunstneren på Instagram.

– Ord kan ikke beskrive min frustration i dette afgørende punkt i min karriere.

Roskilde Festival oplyste dengang, at sangerinden ikke havde aflyst sin koncert hos dem. Festivalen oplyste desuden, at den ikke regnede med, at hun ville komme til at aflyse. Skriver Ritzau.

Tyla har tirsdag eftermiddag ikke selv kommenteret aflysningen på sine sociale medier.

En besked er sent mandag aften afsendt til mange borgere i et stort område i forbindelse med, at der er fundet colibakterier i deres drikkevand. Derfor opfordres borgere stærkt til at koge drikkevandet.

ONP er en del af Presse-fotos.dk. Læs flere nyheder her.

Arkivfoto.