Chef fængslet: Hev op i unge ansattes bluser og tog dem på brysterne

En 43-årig mand er blevet dømt til 50 dages fængsel i en sag, hvor han har krænket to kvinder på henholdsvis 20 og 21 år. Manden var chef for kvinderne, som arbejdede i servicebranchen.

Det skriver TV2 Nord.

I et af tilfældene har manden, ifølge mediet, løftet op i kvindens bluse, så brysterne var blotlagte. Her har manden sagt noget i retning af, at ‘de var flotte og store’.

LIGE NU LÆSER ANDRE: OTTEÅRIG PIGE ER DØD EFTER BIL KØRTE IND I SKOLE I LONDON

Et andet tilfælde er sket i et sommerhus, hvor den dømte har trukket op i kvindens bluse og befølt hendes bryster.

Nu er han dømt til fængsel og skal også betale 7.000 kroner til den ene og 10.000 kroner til den anden kvinde i erstatning.

Der er dog stadig chance for, at manden vil anke dommen fra Retten i Hjørring. Han har bedt om betænkningstid i forhold til at anke.