Brigitte Bardot kontakter Danmark: ‘Vi skal redde ham’

Illustrationsfoto.

International opmærksomhed retter sig mod Danmark i sagen om en mulig udlevering til Japan. Senest har Brigitte Bardot kontaktet Danmark.

Den ikoniske franske skuespillerinde, Brigitte Bardot, har taget kontakt til Danmark. Hun er en af et stort antal borgere, der har henvendt sig til Danmark vedrørende aktivisten Paul Watson.

Justitsministeriet i Danmark meddeler således, at Brigitte Bardot ligeledes har kontaktet dem i sagen om den 73-årige canadisk-amerikanske miljøaktivist Paul Watson.

Siden slutningen af juli har han været fængslet i Grønland.

Det er et svar fra Justitsministeriet til Folketingets Retsudvalg, der bekræfter henvendelsen.

Paul Watson blev anholdt på havnen i Nuuk den 21. juli af politiet i Grønland. Politiet fik heraf hjælp af dansk politi i forbindelse med anholdelsen.

Anholdelsen skete på baggrund af en arrestordre fra Japan. Landet ønsker miljøaktivisten udleveret med henblik på at retsforfølge ham for en hændelse i Antarktis i 2010.

Myndighederne i Japan mener, at Paul Watson overfaldt japanske hvalfangere, der var i færd med at fange og dræbe hvaler. Samt mener landet, at han med sin aktion forhindrede hvalfangerne i deres foretagende.

Desuden er han sigtet for medvirken til at have gjort skade på en person.

Selv nægter Paul Watson sig dog skyldig i tiltalen.

Årsagen til, at Brigitte Bardot har taget kontakt til Danmark, er, at det danske Justitsministerium skal tage stilling til, om Paul Watson kan udleveres til retsforfølgelse i Japan.

Vurderer ministeriet, at han kan udleveres, kan sagen indbringes for retten.

International opmærksomhed rettet mod Danmark

Sagen har fået stor opmærksomhed på internationalt plan. I flere storbyer har der været demonstrationer, hvor man har opfordret danmark til ikke at udlevere Paul Watson til Japan.

I forbindelse med anholdelsen sagde 90-årige Brigitte Bardot til den franske avis Le Parisien, at ‘vi må gøre alt for at redde Paul’.

Justitsministeriet oplyser desuden i folketingssvaret, at de er blevet kontaktet af blandt andet en ambassade og et stort antal borgere.

I svaret lyder det videre, at Frankrig har taget sagen op på ministerniveau. En række landes myndigheder har desuden kontaktet Udenrigsministeriet i Danmark.

Kort efter anholdelsen udtalte præsidenten i Frankrig, Emmanuel Macron, at han har været i kontakt med de danske myndigheder. Her slog præsidenten fast, at han opfordrede til, at Paul Watson ikke blev udleveret til Japan.

Det vides dog ikke, hvilke lande, der har henvendt sig til Udenrigsministeriet. Det er nemlig sket i en forventning om fortrolighed.

Brigitte Bardot er kendt for at have optrådt i en lang række film i 1950’erne og 60’erne. Som 39-årig droppede hun dog endegyldigt skuespilkarrieren og blev blandt andet forkæmper for dyrs velfærd.

Kritikerrost musiker gæster Pumpehuset i København.

ONP.