Det bliver en nyligt fyret fodboldtræner, som skal stå i spidsen for det danske herrelandshold fremover. Det skriver flere medier nu
Danmark har nu fået en spritby landstræner til herrelandsholdet. Det erfarer både Bold og Tipsbladet.
Ifølge sidstnævnte ventes Dansk Boldspil-Union (DBU) at offentliggøre ansættelsen torsdag formiddag.
DBU postede kort efter mediehistorierne et billede af en rød stol på deres X-profil med teksten:
‘Vi er tilbage om et øjeblik.’ – Det pustede yderligere til rygterne om, at præsentationen var lige om hjørnet.
Medierne mener at vide, at det er den nyligt fyrede Anderlecht-trænder Brian Riemer, der erstatter Lars Knudsen, som har stået med ansvaret, siden Kasper Hjulmand stoppede efter EM, og efter at arvtageren Morten Wieghorst blev sygemeldt med symptomer på stress.
Brian Riemer var i en lang periode U19-træner og assistent under Ståle Solbakken i FC København. I 2018 blev han assistent i Brentford, inden han i 2022 fik chancen som cheftræner for belgiske Anderlecht.
Her blev Riemer fyret for en måneds tid siden.
I den helt spæde trænerkarriere var han ungdomstræner i blandt andet Albertslund IF, Norwich og Hvidovre.