Brandvæsenet er onsdag formiddag endnu i gang med at foretage efterslukning efter den kæmpe brand, der tirsdag aften raserede en industribygning på Højager 90 i det nordlige Odense.
Flammerne endte med at få så hårdt fat i bygningen, at den er udbrændt fuldstændig.
Det er nu en opgave for Fyns Politi at klarlægge brandårsagen, mens ingen personer er meldt tilskadekomne.




