Tirsdag formiddag er der udbrudt voldsom brand i en svømmehal i Aalborg. Det har haft forskellige konsekvenser for folk i området. Nu er en brandmand kommet til skade i forbindelse med slukningsarbejdet.
Der er massivt med røg, flammer og brandfolk til stede på Samsøgade i Aalborg, hvor svømmehallen forventes at brænde ned til grunden.
Røgen er skadelig og derfor er der blevet sendt varsel til beboerne i området. Sirenen er også gået i hele byen og flere bygninger omkring svømmehallen er blevet evakueret.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Nu er en brandmand kommet til skade, skriver TV 2 Nord.
!”Brandmanden, der kom til skade, faldt oppe på taget og slog sin fod. Han blev kørt på skadestuen til kontrol og har formentlig brækket den”.
Det oplyser indsatsleder Nils Elzholt fra Nordjyllands Beredskab til mediet.
Taget ligger i bassinet
Den seneste melding lyder, at det ikke er muligt at redde svømmehallen. De voldsomme flammer ædt sig gennem den store bygning og taget, hvor branden er startet, ligger nu i bassinet.
Branden er dog kommet under kontrol, men der er fortsat røgudvikling på stedet. Udrykningskøretøjerne er dog fortsat på stedet og kommer til være til stede i lang tid, da efterslukningsarbejdet fortsat er i gang.