Brandkøretøjer og patruljer haster til røgfyldt villavej

Mandag aften er flere brandkøretøjer og patruljer hastet til brand i et hus, hvorfra der kan ses tunge røgskyer.

Brandvæsnet har netop fået lokaliseret branden og er i gang med at slukke på Rosavej i Tørring ved Vejle.

STOR UDRYKNING TIL OVERTÆNDT LADE: DYR I BYGNINGEN

Der er en del røgudvikling i området, men der er ikke meldt om personfare i forbindelse med branden.

“Familien nåede at redde sig ud, inden det begyndte at udvikle sig meget”, siger vagtchef hos Sydøstjyllands Politi Steffen Wolf til Horsens Folkeblad.

Branden er kommet under kontrol og mandskabet gør klar til at påbegynde efterslukningsarbejdet.