Brand tæt på benzinstation: Ild i vaskehal!

Der opstod onsdag eftermiddag ild i en vaskehal på en Uno-X tankstation på Roskildevej i Holbæk.

“Brandvæsenet kom heldigvis hurtigt til stedet, og de fik slukket ilden, førend den nåede at brede sig til selve tankstationen,” fortæller kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi, Martin Bjerregaard, til presse-fotos.dk

“Roskildevej har i forbindelse med vores arbejde på stedet kortvarigt været spærret af,” tilføjer vagtchefen, der endnu ikke ved, hvordan branden er opstået.

“Det et vi ved at undersøge, og derfor er vi ikke færdige med at arbejde på stedet. Det er et bud, at branden er opstået i de mekaniske dele af selve vaskehallen,” siger Martin Bjerregaard.

Der er ikke sket skade på personer eller biler i forbindelse med branden.