Brand på sprogcenter: Politiet vil efterforske den

Der er lørdag formiddag udbrudt brand på et sprogcenter på Højvangen i Kalundborg.

“Vi har en teori om, at branden er opstået i kælderen, og at den derfra har bredt sig til tagkonstruktionen,” fortæller vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi, Asger Bechstrøm, til presse-fotos.dk

Vagtchefen tilføjer, at der ikke er nogen, der er kommet noget til i forbindelse med branden.

Brandvæsenet arbejder i skrivende stund stadig på stedet. Men på et senere tidspunkt vil politiet efterforske, hvordan branden er opstået.

“Man kan sagtens få mistanke om, at der er sket noget kriminelt – især fordi der har været brand samme sted for nylig,” siger vagtchefen.