Brand på gård nær Aars

Der opstod onsdag ved middagstid brand på en gård på Vestrupvej i Vestrup nær Aars.

“Vi modtog anmeldelsen kl. 12.14. Der opstod brand i en længe på en firelænget gård. Flammerne er gået igennem taget. Vi ved endnu ikke noget om årsagen til branden, men det vil vi undersøge,” siger vagthavende hos Nordjyllands Politi til presse-fotos.dk

Der var hverken fare for mennesker eller dyr i forbindelse med branden, og trafikken forløber normalt.