22. apr. 2023 - 16:15

Brand i shopping-område: Kunder evakueret



Der er lørdag eftermiddag opstået brand i en industribygning ved et shoppingområde på Solkilde Allé i Vejle.

Der driver en stor, sort røgsøjle ind over området. Både politi, brandvæsen og redning er til stede.

Annonce

“Det er en kraftig brand. Der ligger både Bilka og Harald Nyborg i området. Folk er ved at blive evakueret. Vi vil gerne opfordre folk til at holde sig væk,” siger vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jesper Brian Jensen, til presse-fotos.dk

På Twitter skriver Sydøstjyllands Politi:

“I forbindelse med brand i en industribygning på Solkilde Allé i Vejle er det ikke muligt at handle i forretningerne på stedet. Borgere opfordres til søge væk fra røgen og generelt holde sig ude af området.”

Foreløbig er der ingen, der er kommet noget til ved branden.



ANDRE LÆSER OGSÅ