Brand i personbiler i Vanløse: Røg kunne ses langt væk

Der udbrød søndag eftermiddag brand på Skjulhøj Allé i Vanløse, der medførte betydelig røgudvikling. Røgen kunne ses langt væk.

“Der var tale om brand i to biler, som vi har fået slukket. Vi har efterfølgende udført eftersyn i forhold til røgskader,” siger Martin Smith, operationschef, Hovedstadens Beredskab, til presse-fotos.dk

“Bilerne stod ved et hus, der er under renovering. Der er ingen personskade sket i forbindelse med branden,” siger operationschefen, der melder, at beredskabet har afsluttet indsatsen i området.